mandag den 31. december 2012

3...2...1....godt nytår!

Så blev det enden på året. Der er sket meget i årets løb og året har naturligvis været præget af at Sia kom til verden i sommers. Først som en voksende mave og meget kvalme i starten af året og hen over sommeren en længsel mod at se hvem der gemte sig derinde. Siden lille Sia har skreget sit først skrig 2. august 2012 har tiden været præget af amning, natteroderi og mange mange mange gåture på de Frederiksbergske gader og stræder. Men dejlig er hun og dejlig at se Linn på 5 år langsomt træde i rollen som storesøster - det tog lidt tid og kostede lidt ballade i starten men nu er det ægte søskendekærlighed begge veje :o)
Nogle kommer til verden, andre går herfra. I juli 2012 var det 1 år siden min far gik bort. Men vi har valgt at fejre hans fødselsdag og ikke hans dødsdag så 29. januar mødes min søster, mor og jeg og med flag på bordet husker vi ham som den dejlige far han var.

I aften er vi alene med 3 børn - og faktisk var vi set frem til det. Sia kommer i seng ved 8-tiden og så skal vi hygge med de store til de segner. Vi skal selvfølgelig høre lidt god musik. (Linn synes jeg skal skrive smølfesange på også - nu er den givet videre :o)

The Rolling Stones - Time Is On My Side
Sia - Titanium
Sia - Clap Your Hands
Massive Attack - Teardrops
Jason Mraz - I'm Yours
Lou Reed - Perfect day
Miss B. Haven - Til sommer
Billy Paul - Me And Mrs. Jones
Robert Plant, Alison Krauss - Gone, Gone, GOne
Ulige Numre - København






Ingen kommentarer:

Send en kommentar