fredag den 21. december 2012

Jeg lytter meget til Søren Huss for tiden

Jeg kan kun på det varmeste anbefale Søren Huss' nyeste album "Oppefra og Ned". Jeg lytter til den ved computeren og på mine mange barnevognsture rundt på gader og stræder på Frederiksberg.
Sangene er ukomplicerede og meget ærlige i deres udtryk - og der er stor variation i sangene, men en flot helhed på albummet. Jeg synes næsten alle sangene er gode...og det er sjældent jeg ikke klikker videre når jeg hører hele albums.

Jeg har faktisk, et sted på loftet, Saybias cd - men til forskel fra den, bliver man ikke træt af "Oppefra og Ned". Jeg er helt igennem vild med albummet og hvis ikke min lille datter på 4 mdr. krævede sin mors tilstedeværelse stort set hele tiden, så havde jeg været en del af publikumsskaren d. 30. nov i Vega. Jeg ville så gerne se det live - tror virkelig Søren Huss har leveret varen!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar