søndag den 3. februar 2013

Propperne sprang!

Så blev det endelig Sias store dag - hun blev fejret til sin champagnedåb i lørdags. Hun var verdens mest eksemplariske baby - sov en lang lur lige til gæsterne kom og var med til hele festlighederne (udover en lille eftermiddagslur). Hun var en rigtig festabe og gik endda fra arm til arm uden meget bøvl. Det var en mega dejlig dag hvor det virkede som om alle hyggede sig :) Hun fik lidt champagne i håret af Linn og Lærke og vi sang en lille sang mens hun sad hos min morfar som med sine 86 år er den ældste i familien.

1. Gaven fra far og mor var en dukke som Camilla fra bloggen Celinas verden har lavet. Den er rigtig fin og den skal nok få en masse kram af Sia i årene fremover.
2. Blomster til festen, den fineste farve.
3. Kagebordet tager form - kom til at købe ny vase (på udsalg) fordi den ville være så fin på kagebordet og naturligvis herhjemme.
4. Pynt-selv muffins til børnene. Det var stor succes da det udelukkende er pigebørn. De fik lavet de fineste muffins. De brugte virkelig lang tid på det.
5. Pynt til pynt-selv muffins. Sådan så det ud inden de rigtig kom i gang. God ide til børnefødselsdage eller noget - men obs. Det sviner helt vildt :)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar