lørdag den 30. marts 2013

Rejsemesse

Vi har været på en fantastisk rejsemesse i Herning. Her er lidt billeder fra en vellykket messe :)


tirsdag den 26. marts 2013

Mørke uger ... på vej mod lyset!

Det har været nogle mørke uger - og ikke kun på grund af vejret - for det har ved gud heller ikke artet sig. Begge min gamle bedstemødre er syge og indlagte for tiden. Den ene er i bedring, den anden desværre ikke og vi venter nu hvert øjeblik at tiden er inde. Og selvom man har været der før, med min far for snart 2 år siden, så bliver det aldrig nemt! Men lært noget af det, det har jeg. Hvor meget det betyder at være der, holde hånd og bare være der - det betyder så meget. Så det gør vi - mig og min søster også selvom vi begge har vores at slås med ved siden af. For det er nu det gælder!

Udover alle disse hospitalsbesøg fik vi jo også besøg af fotograf - en bekendt som tog nogle fine billeder af pigerne. Lidt sjovt at se en anden fange dem i linsen. Vi fik virkelig mange - og der er mange fine. Det er ikke opstillede billeder for det kan pigerne slet ikke for tiden - men de viser fint deres leg og hoppen rundt :)






søndag den 3. marts 2013

Forår i luften

Wauw for et lækkert vejr i dag - dagen blev nydt med gåtur sammen med en veninde og lille Sia-mus i Frederiksberg Have... altså den "hemmelige" have ved siden af den store have. Der er så smukt derinde i Haveselskabets have. Se bare den smukke påfugl og de fine små erantis der tittede frem.  Bierne var godt i gang med deres forårsrengøring, lignede det i hvert fald, i deres bistande i haven.

Sia fik nok at den friske luft og fik sig en sovende lur :) Og så har dagen budt på en længe ventet pakke fra Mini Rodini med lidt forårs/sommertøj til pigerne og der fulgte nogle fine stickers med. De var mere interessante end selve tøjet synes Linn.

Linn har desuden lavet sin egen computer, hvilket er rart for så kan jeg have min for mig selv ;)