torsdag den 18. april 2013

Jeg ønsker mig nyt til væggen

Efter at have læst det nyeste Elle Home hvor der er en boligreportage fra Ulrikas (Kvinden bag mærket Rika) hjem i Amsterdam, er jeg blevet helt vild for at få sådan en platte op på væggen herhjemme. De findes i mange former og rigtig mange fine motiver. Det er gamle motiver og det er primært blomster, dyr og insekter og også anatomi og andre sjove motiver.

Kunstneren er John Derian. De kan købes online på http://www.johnderian.com - desværre sender de vist kun til USA, så jeg tror jeg vil bruge shopusa.com til at få dem hjem.

Jeg har flere favoritter - men her er nogle af dem.

søndag den 14. april 2013

Bryllupsforberedelser

Jeg forbereder bryllup...ikke mit eget bryllup men min søde venindes. Jeg kan virkelig mærke jeg er på barsel, jeg hungrer efter at lave noget kreativt. Jeg har været i gang med invitationen, menuen, cocktailkort og bordkort og har videregivet mine ideer til stilen og farverne til brylluppet. Jeg synes det er så fedt at tænke det hele sammen og lave det virkelig gennemført.
Jeg har samlet lidt billeder på min pinterest som inspiration - måske I kan fornemme temaet derfra. Nogle billeder er sat på for ideen, nogle for farver og nogle som memoer.

Her kan er lidt papirprøver og man kan se farver, monogram og kort på invitationen.