Hvem er jeg?

Camilla det er mig
Jeg er 36 år og mor til 2 dejlige piger på 7 og 2 år. Yderligere bonusmor til endnu en pige på 11 år. Jeg bor på Frederiksberg i lejlighed sammen med min mand og pigerne. Jeg arbejder på et rejsebureau som grafiker/webdesigner, hvor jeg har ansvaret for marketing-afdelingen. Jeg elsker at være sammen med mine børn og mand, men holder også af enetid, hvor jeg har tid og ro til at lave noget kreativt. Mere og mere på computeren, men også håndarbejde og madlavning. Jeg håber, jeg kan komme mere væk fra skærmen i det nye år :)

Hvordan begyndte du at blogge:
Jeg kan ikke huske, hvordan jeg havnede på en blog, måske jeg googlede et eller andet. Men hurtigt kom jeg videre til andre blogs herfra - og jeg må sige at en helt ny verden åbnede sig for mig. Jeg har hørt om blogs før dette, men slet ikke forstået, hvad de blev brugt til. Jeg blev dybt inspireret af de mange gode ideer og kreative indslag. Som start blev gode bogmærket - men da jeg fandt bloglovin.com, blev det noget nemmere. Nu følger jeg 40-50 forskellige blogs og der kommer flere til efterhånden.

Hvorfor følge/læse min blog:
Her får du fif og tips til en hverdag/fest med børn. Jeg prøver at variere indlæggene så det forbliver spændende. Jeg elsker at snakke med veninder og mødregruppen om alt muligt - nogle af disse ting tager jeg også op her. Jeg elsker også at læse blade (vores børn, cover kids, cover, elle og kreative blade) og igen håber jeg min blog kan være ligeså inspirerende som et sådant blad. At sidde med en følelse af "Det vil jeg lave...", "Det skal jeg kigge mere på..", "Det vil jeg læse om..."vil være det mest optimale for min blog. Jeg håber, jeg på sigt kan inspirere og interessere andre med hvad jeg synes er spændende at fremhæve.

Udstyr:
Kamera - Nikon 3200 + 3 objektiver
Programmer - Photoshop CC 2014 til redigering af billeder og Illustrator CC 2014 til vector-grafik

De Bedste Hilsner Camilla


Ingen kommentarer:

Send en kommentar